Glasgow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2019
  • Opdateret: 26 apr. 2019
  • Status: Igang
Glasgow 1956; dette er året, hvor det hele begynder. Flere unge menneskers veje krydses, mens de forsøger at finde ud af, hvem de er, og hvor de skal hen i livet. Kærlighed, venskaber og store drømme. Alt sammen i et samfund, der mere eller mindre har bestemt deres skæbner for dem - tør de at gøre op med normerne?

8Likes
5Kommentarer
980Visninger
AA

9. Kapitel 9: År 1957

Shona MacFarlane trak i sin fineste kjole. Hun betragtede det lyseblå stof i spejlet, mens hun friserede håret tilbage i nakken. Hendes krystalblå øjne strålede af forventning, mens hun forestillede sig, hvordan hun ville gå sin næstbedste dag i møde. Den bedste var stadigvæk den dag, hun kunne kalde sig ‘Shona MacFarlane’.

I dag skulle Shona starte i en rigtig skole, der ikke var styret af Moder Clare, og som ikke foregik på et klosters tykke vægge.

Shona kastede et sidste blik på den forventningsfulde pige i spejlet, før hun begav sig ned ad trappen.

“Og der kommer hun!” lød Munroe MacFarlanes stemme begejstret. “Den skønneste pige i verden!” Han slog sine store hænder sammen i begejstring, og slaget gav genlyd op mod loftet.

“Nu må du ikke lyve,” lo Shona, da hun lod sig omfavne af den store mand. “Nok ikke den kønneste.” Hun lo velvidende, at hun var ordinær af udseende.

“Skønhed er mere end bare det ydre, mit barn,” svarede Munroe MacFarlane og strøg hende over håret.

Shona smilede stort over den bedste kompliment, hun nogensinde havde fået og priste sig lykkelig for, at denne mand havde valgt hende blandt alle børnene i klosteret.

Hun gav sin far endnu et kram, før hun slentrede ind i stuen og kyssede Kirsty MacFarlane på kinden. Kirsty MacFarlanes krystalblå øjne kiggede blank frem for sig, og Shona kunne ane et skrøbeligt, lille smil, der spillede i hendes mundvige.

“Farvel, mor!” råbte Shona, da hun allerede var halvvejs ude af døren. Solen mødte hende med en varme, der kun understregede den glæde, hun følte på denne dag.

Shona løb hele vejen hen til skolen. Hun prøvede at fortælle sig selv, at det nok var bedre, at hun satte tempoet ned, for hun var i forvejen tidligt på den, og hun burde nok ikke dukke sveddryppende op; men hun kunne ikke lægge bånd på sin glæde. Hun ville være den første, der var der. Hun ville glædestrålende hilse på hver og en af sine klassekammerater.

Hun løb forbi den Blå Butik, videre ned ad gaden forbi Avisen, før hun for enden af vejen drejede ned mod skolen.

Foran hende gik tre piger. En pige med kulsort hår og en mørkeblå kjole, som var nyeste mode. En pige med de største krøller, der fik hendes hoved til at se dobbelt så stort ud bagfra. Og en pige med en pageklip og en pencilnederdel.

Shona satte farten ned, da hun nåede op på siden af pigerne.

“Vær hilset!” udstødte Shona forpustet.

Pigen med pageklippen og pigen med krøllerne kiggede på hende med rynket pande og en tøven, der udstrålede, at de ikke ønskede at indlede i en samtale med hende.

“Ja...” svarede de begge tøvende og kiggede på hinanden med himlende øjne. “Godmorgen…” De slog armene sammen og begyndte at gå i et raskt tempo videre.

Shona kiggede med et falmende smil efter pigerne.

“Vær hilset!” lød en stemme ved siden af hende.

Shona kiggede over på den sidste pige med det kulsorte hår. Pigen havde tykke øjenbryn, der næsten hang sammen, og det venligste smil, Shona nogensinde havde set.

“Jeg hedder Beitris MacAngus,” sagde pigen og rakte Shona hånden.

Smilet vendte tilbage til Shonas læber. Hun smilede endnu større, end hun troede var muligt, da hun trykkede Beitris MacAngus’ hånd og præsenterede sig selv som ‘Shona MacFarlane’. Hun elskede at sige sit nye efternavn. Hvis hun kunne, ville hun tage en runde i sin nye klasse, give hånd til hver og én, mens hun præsenterede sig som ‘Shona MacFarlane’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...