Glasgow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2019
  • Opdateret: 27 jun. 2019
  • Status: Igang
Glasgow 1956; dette er året, hvor det hele begynder. Flere unge menneskers veje krydses, mens de forsøger at finde ud af, hvem de er, og hvor de skal hen i livet. Kærlighed, venskaber og store drømme. Alt sammen i et samfund, der mere eller mindre har bestemt deres skæbner for dem - tør de at gøre op med normerne?

9Likes
6Kommentarer
1999Visninger
AA

10. Kapitel 10: År 1957

Fergus MacAngus gik så langsomt han kunne hjem fra skole. Han glædede sig ikke ligefrem til tanken om, hvad der ventede ham lige om hjørnet.

En sten fløj afsted hen over vejen, da han hamrede foden ind i den. Han havde sparket, så hårdt han kunne, og den fortsatte, indtil den stødte på en kantsten, hvor den skiftede retning, før den stoppede i en vandpyt. Der lå den nu og druknede helt forsvarsløs.

Fergus stoppede op og kiggede på stenen.

“Kom nu, Fergus!” råbte Beitris MacAngus, da hun hoppede afsted mod forretningen. “Far venter på os!”

Beitris bildte stadigvæk sig selv ind, at hun var ønsket i butikken. Hun var stadigvæk i den vildfarelse, at den en dag ville blive hendes, lige så meget som den ville blive hans. Hun var stadigvæk overbevist om, at hun kunne overbevise deres far om, at hun kunne gøre et lige så godt arbejde der, som en mand kunne. Hvis bare det var nok…

Fergus rystede frustreret på hovedet og kiggede ned på sine støvede sko. De var ikke længere blanke, som da han var taget hjemmefra i morges. Han havde spillet fodbold med de andre drenge det meste af pausen i dag.

Boyd Johnston havde scoret alle målene. Hvis han kunne, spillede han sikkert gerne ene-mand mod dem alle. De andre trak ham jo bare ned. Han havde fundet det, han virkelig var god til.

Var at bestyre en herreekviperingsbutik virkelig det, Fergus var god til?

God eller ej, det var det han var bestemt til at lave… Ligesom Beitris var bestemt til at gifte sig med en middelmådig mand, der kunne se igennem hendes manglende skønhed for pengenes skyld.

“Bare løb i forvejen,” nærmest snerrede han af hende.

Beitris var i alt for godt humør til at bemærke det, og hun gjorde, som han sagde. Hun løb, så hurtigt hun kunne ned ad gaden forbi Avisen og videre hen til Den Blå Butik.

Fergus stoppede ude foran Avisen. Han betragtede de hårdtarbejdende journalister, der fór frem og tilbage med papirerne flyvende til højre og venstre.

En ung dreng med viltert hår snakkede med hr. Gibs. Hr. Gibs så distræt ud, men den unge dreng synes at forstå budskabet.

Hr. Gibs vendte tilbage til sit kontor, og den unge dreng løb mod døren.

Neilina Gibs gik ham i møde, da hun kom svævende nede fra den anden ende af vejen, hvor deres store villa lå. Fergus kendte ikke til Neilina Gibs andet, end når hun var kommet ind i Den Blå Butik sammen med sin mor, Morna Gibs.

Neilina Gibs gik ikke i skole som de andre børn. Hun blev hjemmeundervist for, at hun kunne nå sit fulde potentiale. Det mente Morna Gibs ikke, at skolesystemet kunne leve op til. Det ville ikke være retfærdigt overfor hendes talentfulde datter, at frarøve hende mulighederne for at leve op til sit fulde potentiale og blive stillet så godt som muligt - som om hendes skønhed ikke var nok i sig selv. Sådan en skønhed behøvede ikke at have noget mellem ørene.

Fergus var ikke selv interesseret i hende. Ja, hun var da det smukkeste pige i hele byen, men hun vidste det også. Det gjorde hende så meget mindre attraktiv i hans øjne, at hun var så bevidst om sin egen skønhed. Ydmyghed ville være en god lektie for en pige som hende - og det kunne Morna Gibs med sikkerhed ikke lære hende.

Fergus kastede et sidste blik ind på Avisen, før han sukkede og indså, at han hellere måtte vende tilbage til sin egen virkelighed.

Han fortsatte ned til Den Blå Butik, hvor hans far frustreret stod og kiggede på sit ur.

Fergus kunne se, hvordan Rab MacAngus spurgte sin datter, hvor Fergus dog blev af. Moray Leslie forsøgte at berolige hr. MacAngus med, at han sikkert var lige på trapperne, og han holdt afværgende hænderne op for at berolige sin chef.

Ovre i hjørnet stod Scott MacDonald og rettede på Spun Nylon-skjorterne, satte dem i farveorden og sørgede for, at de fremstod så glatte som muligt.

Fergus skubbede døren op, og klokken meddelte hans ankomst.

De vendte sig alle tre mod ham alle med hver deres ansigtsudtryk. Beitris smilede forventningsfuldt til ham, hr. Leslie smilede lettet, og Rab MacAngus kiggede frustreret på sin søn.

“Undskyld,” mumlede Fergus uden at kigge sin far i øjnene.

Hans far sukkede. Så løsnede hans blik sig op.

“Lad det ikke gentage sig!” formanede han, men så var det ellers også tilgivet. Fergus kunne stort set aldrig gøre noget forkert i sin fars øjne. Det var næsten lige så frustrerende, som det faktum, at hans fremtid var bestemt for ham, uden at han havde noget at skulle have sagt.

Klokken over døren ringede, og de kiggede alle mod deres potentielle kunde.

Morna Gibs trådte ind og osede af, at hun var klar til at bruge en masse penge. Beitris, Rab MacAngus og Moray Leslie fór alle mod guldminen.

“Fru Gibs!” Sagde de i kor.

Rab MacAngus kiggede sig irriteret over skulderen, og Moray Leslie fik pludseligt travlt med at rette på en bunke cardigans henne på et bord bag dem.

Fergus kom nølende hen til dem.

“Hvad kan vi gøre for Dem i dag?” spurgte Rab MacAngus med et professionelt toneleje.

“Jamen,” svarede hun med det mest elskværdig smil. “Min mand er blevet så glad for de Spun Nylon-skjorter, at jeg simpelthen bliver nødt til at have nogle flere.” I virkeligheden var hun selv lige så glad for dem, fordi det sparede hende for en masse tid med et strygejern i hånden - og det kunne alle kun være glad for, for husholdning var ikke hendes stærke side.

“Jamen, selvfølgelig!” svarede Rab MacAngus og rettede på sin egen Spun Nylon-skjorte. “De er også så praktiske og ser flotte ud samtidig.”

Fergus rullede med øjnene, mens Beitris begejstret nikkede medgivende.

“Fergus,” sagde Rab MacAngus. “Vil du være så sød at fremvise vores udvalg for fru Gibs?”

Fergus kiggede panisk på sin far, før han overgav sig og mumlede, at hun måtte følge ham.

Beitris sukkede ærgerlig over, at hun ikke havde fået lov til at foretage salget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...